Tandregulering

Ved de regelmæssige besøg på tandklinikken, ser tandlægen også på tandstillingen og følger udviklingen. Nogle fejl i tandstillingen skal rettes tidligt, men de fleste skal vente til alle mælketænderne er skiftet, og de blivende tænder er i frembrud.

Børn som er i behandling i privatpraksis, hvor tandlægen skønner, at der er behov for en vurdering af en specialtandlæge, henvises til den kommunale tandpleje til visitation. Her vurderes det, om der er behov for at tilbyde en yderligere undersøgelse.
Hvis tandstillingen kræver en nærmere undersøgelse, skal vi lave analysemateriale (røntgenbilleder, gipsmodeller m.m.) dette materiale er nødvendigt, dels for at afgøre om en tandreguleringsbehandling er nødvendig, og dels for at kunne udarbejde en plan for eventuel behandling.

En tandreguleringsbehandling kan strække sig over flere år. Det er derfor nødvendigt at barnet får hjælp og støtte fra hjemmet til at gennemføre behandlingen. Der kan være en forøget risiko for huller i tænderne og tandkødsbetændelse, hvis tænderne ikke bliver børstet omhyggeligt. Derfor er en god mundhygiejne, en forudsætning for at kunne få et tilbud om evt. regulering.

Alle tandstillingsfejl, som skønnes at kunne medføre skader på tænderne og dermed også på tyggefunktionen tilbydes behandling. Tandstillingsfejl, der alene har kosmetisk betydning, ligger uden for vores tilbud.
Tandreguleringsbehandlingen er gratis, og er et tilbud, som I selvfølgelig kan sige nej tak til.
Hvis tandreguleringsbehandlingen ønskes udført i privatpraksis vil der være en egenbetaling på 35 %.


Kontakt Tandklinikker:

Store Heddinge Skole  
Erikstrupafdelingen
Kronhøjvej 4
4660 Store Heddinge
Tlf.: 56 57 57 47

Åbningstider:  
Åbent hver dag fra 8-15
Enkelte dage fra kl. 18 efter aftale

Store Heddinge Skole 
Boestofteafdelingen
Boestoftevej 55, Boestofte
4673 Rødvig
Tlf.: 56 57 57 43

Åbningstider:
Mandag, onsdag og fredag lukket
Tirsdag og torsdag efter aftale