Omsorgstandpleje

Serviceydelsen
Stevns Kommune tilbyder dig omsorgstandpleje, hvis du har varig fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne samt en egenomsorg, der er så begrænset, at du har daglig hjælp til din personlige hygiejne og mundhygiejne. 
 
Omsorgstandplejen omfatter:

  • regelmæssige tandlægebesøg
  • forebyggelse af huller i tænderne og andre lidelser i munden
  • behandling af huller og tilstande, som giver smerter eller gener

Ved første besøg undersøger vi munden og tænder/proteser. Vi aftaler også en plan for den evt. videre behandling og mundpleje. Heri indgår overvejelser om behandling skal iværksættes, og hvad du kan opnå af forbedring.  
Ved behov søger vi at tilrettelægge evt. forebyggelse og behandling i samråd med dig, dine pårørende og plejepersonalet.

Du/dine pårørende og plejepersonalet kan få undervisning og træning i brug af hjælpemidler, fx specielle tandbørster, tandprotese- og plejemidler mv.

Forventninger 
Vi forventer, at du sammen med plejepersonalet og pårørende vil være med i overvejelserne ved planlægning og gennemførelse af behandlinger og mundpleje.

Servicemål
Omsorgstandplejen i Stevns Kommune ønsker at bidrage til borgerens trivsel og velvære ved at:

  • fjerne tilstande i munden, som giver smerter eller andre gener
  • borgeren kan tygge maden uden gener fra tænder og proteser
  • borgeren ikke føler sig hæmmet på grund af tændernes udseende
  • bevare og forbedre borgerens tyggeevne
  • al behandling foregår under hensyntagen til den enkeltes almene tilstand

Det gør vi ved at:

  • undersøge borgeren mindst én gang om året
  • borgere med særlige tand-, mund- og proteseproblemer ses oftere
  • samarbejde med borgeren og plejepersonale om mundpleje
  • udføre nødvendig behandling af mund, tænder og tandproteser

Tilmelding
Bor du på plejecenter, kan plejepersonalet være behjælpelig med tilmelding.
Bor du i egen bolig, kan du rette henvendelse til hjemmehjælperen eller kontakte kommunens visitationsenhed. Kommunens visitationsenhed tager derefter stilling til, om du er berettiget til tilbuddet. Er du berettiget til omsorgstandpleje, vil du modtage en tilmeldingsblanket, som du afleverer til hjemmehjælperen/sygeplejersken eller sender til Visitationsenheden. Se kontaktinformation i højre spalte.

Omsorgstandplejen omfatter forebyggelse og nødvendig behandling og koster, pr. 1. januar 2013, 39,16 kr. pr. måned. Prisen reguleres en gang årligt.

Hvis du har spørgsmål om omsorgstandplejen eller ønsker information herom, kan du henvende dig til et af de steder, som er listet i højre spalte.


Kontakt:
Visitationsenheden
Tlf.: 56 57 52 32
visitation@stevns.dk

Tandplejens kontor
Tlf.: 56 57 57 47

Plejecenter Egehaven
Tlf.: 56 57 53 00

Plejecenter Hotherhaven
Tlf.: 56 29 28 28

Plejecenter Stevnshøj
Tlf.: 56 50 30 20

Plejecenter Plushøj
Tlf.: 56 50 70 05

Plejecenter Brohøj
Tlf.: 56 57 88 36