Billede: Piercing i tunge
I ældre tid var piercing ofte forbundet med stammeritualer, men piercing som det ses i dag, synes ikke at være forbundet med ritualer, det er snarere udtryk for en udsmykning. Andre mener, at de unge gør sig synlige og overskrider grænser ved piercing.
I det orale område drejer det sig som regel om piercing i tungen, læben, kinden, og drøblen. Langt den hyppigste form for mundpiercing laves i tungen og i læben. Folk der lader sig pierce, bør undersøge om piercingen foregår sterilt, og om pierceren har lært sig faget (en del piercinger foregår til festivaler og på markedspladser).
Billede: Piercing i tunge
De største problemer i forbindelse med piercing er naturligvis hygiejnen, hvor man kan risikere alvorlige infektioner - man har set eksempler, hvor en 15 årig pige var tæt på at blive kvalt pga. hævelser i tungen. Derudover kan man risikere overførelse af blodbårne sygdomme som HIV og hepatitis.
Ved tungepiercing er der risiko for at ødelægge tungens nervesystem. Hvis den afskruelige del på staven falder af, er der risiko for obstruktion af luftvejene. Den hyppigste komplikation ved mundpiercing er dog tandskader, og en del unge har allerede knækket stykker af deres tænder, fordi de har bidt i deres tungepiercing.
Læbepiercing kan genere tandkødet så meget, at det bliver slidt væk, og det kommer ikke igen. Når tandkødet bliver slidt væk, kan tænderne blive løse og måske falde ud.
Metallet i staven eller ringen kan medføre at du lettere får tandkødsbetændelse og allergier.