6-18 årige

Første blivende kindtand
6-års kindtanden er den første blivende kindtand, den viser hos de fleste børn, når de er seks år, men kan også komme lidt tidligere eller senere.
 
Den bryder frem gennem tandkødet langt tilbage i munden bagved mælkekindtænderne. En i hver side af både over- og undermunden, så der er fire i alt.
 
Der falder ikke nogen mælkekindtænder ud først, og 6-års tanden kommer tit frem, uden at barnet mærker noget til det.
Kig jævnligt barnet efter i munden. 6-års tanden ligner den bageste mælkekindtand, men er lidt større.
 
Særligt udsat
I en lang periode under frembruddet er 6-års tanden delvist dækket af tandkød. Af den grund - og fordi den sidder langt tilbage i munden - er den særligt svær at børste ren.
 
Den bliver heller ikke "renset" under tygningen, så længe den ikke er vokset helt frem.
 
Bakteriebelægningerne kan derfor dække tanden i flere måneder, hvis ikke de bliver fjernet med tandbørsten, er der øget risiko for at få huller.
 
Svær at børste ren
Man skal ikke regne med, at barnet selv kan børste 6-års tanden helt ren. Det er nødvendigt med hjælp fra en voksen. Brug fluortandpasta.
 
Holder hele livet
Hos de fleste børn er 6-års tanden sund og hel, når den kommer frem.
 
Ved hjælp af lidt ekstra opmærksomhed og omhu med tandbørstningen, mens 6-års tanden vokser frem, kan den holde hele livet.
 
Uden huller og uden fyldninger
 
12-års tænder
I 12 -14 års alderen kommer 12-års tanden, den bryder frem bagved 6-års tanden.
 
Ved 12-års tandens frembrud gælder samme principper som ved 6-års tanden, den er særligt udsat og svær at børste, så derfor er der også her behov for særlig opmærksomhed ved tandbørstning.

--------------------------------------------------------------------------------
 
SKOLEPORTEN © Skolesoft og UNI.C 2001-06


Kontakt Tandklinikker:

Store Heddinge Skole  
Erikstrupafdelingen
Kronhøjvej 4
4660 Store Heddinge
Tlf.: 56 57 57 47

Åbningstider:  
Åbent hver dag fra 8-15
Enkelte dage fra kl. 18 efter aftale

Store Heddinge Skole 
Boestofteafdelingen
Boestoftevej 55, Boestofte
4673 Rødvig
Tlf.: 56 57 57 43

Åbningstider:
Mandag, onsdag og fredag lukket
Tirsdag og torsdag efter aftale